AVIZ

Svenske ofre i Bruxelles-angreb var to ældre mænd

BELGIUM-ATTACK-SWEDEN

Det oplyser Sveriges udenrigsministerium til det svenske medie TV4.

Manden i 70’erne var bosiddende i Stockholmsområdet, mens manden i 60’erne var bosiddende i udlandet.

– De omkomnes pårørende er underrettet, skriver ministeriet til TV4.

En tredje svensk mand, der blev såret mandag aften, var i 70’erne.

Angrebet i Bruxelles fandt sted kort før en fodboldkamp mellem Belgien og Sverige i bydelen Molenbeek i den centrale del af byen.

Den mistænkte gerningsmand var i nattens løb på fri fod.

Der er tale om en 45-årig tunesisk mand, som har opholdt sig ulovligt i Belgien. Manden blev tirsdag morgen skudt og dræbt af politiet.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, sagde på et pressemøde tirsdag formiddag, at “alt tyder på, at det er et terrorangreb”.

– To svenskere er koldblodigt blevet skudt og dræbt, og yderligere en svensker er kommet alvorligt til skade, lød det fra statsministeren.

Han meddelte desuden, at den mistænkte tidligere har opholdt sig i Sverige.

Den svenske statsminister planlægger at tage til Bruxelles onsdag. Det oplyser han i et opslag på X – det tidligere Twitter.

– Jeg tager til Bruxelles i morgen for at mindes og sørge over ofrene for gårsdagens terrorangreb, skriver Kristersson.

Den mistænkte gerningsmand, der tirsdag blev dræbt, søgte asyl i Belgien i november 2019. Han fik afslag næsten et år senere. Kort tid efter “forsvandt han fra radaren”, har belgiske asylmyndigheder oplyst.

Ifølge Belgiens justitsminister, Vincent Van Quickenborne, var han kendt af belgisk politi i forbindelse med menneskesmugling og ulovligt ophold i landet.

På intet tidspunkt har han opholdt sig på et belgisk asylcenter, skriver VRT.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere