AVIZ

Parti af covid-19-vaccine bliver sat i karantæne

Start of the influenza and Covid-19 vaccination campaign

Det er et parti, som der er blevet brugt omkring 57.000 doser af – formodentlig på tværs af alle Danmarks regioner.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Karantænen indføres, efter at der på en række vaccinationssteder i Region Sjælland og på et apotek i Region Hovedstaden er blevet fundet en mulig fejl ved brugen af vaccinerne.

Der er nemlig blevet observeret bobler i vaccinen, efter at den er blevet trukket op i sprøjten.

– Årsagen til denne dannelse af bobler er endnu ukendt, men Lægemiddelstyrelsen er i tæt kontakt med Pfizer, Statens Serum Institut og regionerne for at snarest muligt finde årsagen og eventuel betydning for vaccinens kvalitet og sikkerhed, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Det understreges dog i meddelelsen, at der på nuværende tidspunkt ikke er tegn på, at det har konsekvenser for vaccinens effekt eller sikkerhed, og at karantænen sker ud fra et forsigtighedsprincip.

Som det generelt gælder, kan borgere henvende sig hos egen læge, hvis de oplever uventede bivirkninger efter en vaccination, tilføjes det.

Fordi den pågældende vaccine for nu ikke vil blive givet til borgerne i Danmark, vil nogle opleve, at deres tid til vaccination bliver aflyst.

Statens Serum Institut vil hurtigst muligt distribuere nye vacciner fra andre partier, så disse personer alligevel kan blive tilbudt vaccination, lyder det.

/ritzau/

Andre læser også