AVIZ

Rideforbund udelukker OL-bronzevinder efter kritisk dokumentar

Helgstrand riding Don Schufro reacts after competing in the equestrian dressage individual grand prix special competition at the Beijing 2008 Olympic Games in Hongkong

Det skriver forbundet om OL-bronzevinderen fra 2008 på sin hjemmeside.

Det sker, efter at det i TV 2-programmet Operation X er blevet afsløret, at heste på træningscentret Helgstrand Dressage, som er ejet af Andreas Helgstrand, er blevet behandlet dårligt.

– DRF’s bestyrelse tager på det kraftigste afstand fra den uacceptable ridning, træningsmetoder og behandling af hestene, udsendelserne tydeligt viser, lyder det fra Dansk Ride Forbund.

I udsendelserne på TV 2 bliver det ved hjælp af skjult kamera dokumenteret, at hestene på Helgstrand Dressage blandt andet har mærker og sår fra piske og sporer.

Rideforbundet bemærker, at man som landsholdsrytter er forpligtet til at leve op til en række etiske retningslinjer, og at man skal optræde som god rollemodel.

De ryttere, der skader hestene, er i udsendelserne anonymiserede, men DRF opfordrer rytterne til at stå frem.

– Skulle opfordringen ikke imødekommes, vil DRF iværksætte tiltag med henblik på at få identificeret rytterne og indberette dem for forbundets disciplinærudvalg, lyder det.

Andreas Helgstrand ejer desuden et selskab, der arrangerer konkurrencer. Rideforbundet har samarbejdet med selskabet, men det ophører nu.

DRF vil desuden opfordre Det Internationale Rideforbund til at afbryde samarbejdet med den nu skrottede landsholdsrytters eventselskab.

Andreas Helgstrand vandt i 2008 OL-bronze i holdkonkurrencen i dressur.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere