AVIZ

Qatar: Våbenhvile i Gaza begynder fredag morgen

People gather at

Det oplyser en talsmand for Qatars udenrigsministerium, Majed al-Ansari, torsdag ifølge Reuters.

Det er klokken 06.00 dansk tid.

En liste med navne på civile, der skal frigives fra Gazastriben, er modtaget, tilføjer han.

De første 13 civile bliver efter planen frigivet fredag klokken 16, tilføjer talsmanden. Det er klokken 15 dansk tid.

De vil blive udleveret til Røde Kors for at garantere en sikker udlevering, tilføjer talsmanden på et pressemøde.

Tidspunkterne er ikke umiddelbart bekræftet af Israel.

Men den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse bekræfter ifølge nyhedsbureauet AFP, at kamphandlingerne stopper klokken 07.00 lokal tid.

Al-Ansari siger videre, at humanitær hjælp vil komme ind i Gazastriben, så snart våbenhvilen begynder.

Men han beskriver omfanget af hjælp som “en brøkdel” af, hvad der reelt er brug for.

Qatar har været med til at forhandle aftalen mellem Israel og Hamas-bevægelsen på plads.

Den indebærer en fire dages pause i kamphandlingerne mellem Israel og Hamas.

Desuden skal i alt 50 af de over 200 gidsler, som Hamas holder fanget i Gazastriben, frigives.

Til gengæld skal Israel løslade 150 palæstinensere fra de israelske fængsler.

Al-Ansari siger ifølge Reuters, at han forventer, at de vil blive løsladt i samme ombæring.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere