AVIZ

Jon Stephensen nægter at have forfalsket underskrift

Moderaternes kulturordfører Jon Stephensen møder pressen
Moderaternes kulturordfører Jon Stephensen møder pressen (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det siger han til DR fredag morgen.

En tidligere ansat på teateret Aveny-T har beskyldt Jon Stephensen for at forfalske et bestyrelsesmedlems underskrift i 2017.

Ved hændelsen optog den anonyme medarbejder angiveligt en lydoptagelse, som efterfølgende er blevet offentliggjort

– Jeg har ikke forfalsket en underskrift, og jeg har ikke mere at sige. Den slags skal afgøres i retten, hvor lydfilen skal evalueres og lægges frem. Det håber jeg, I har respekt for, siger Jon Stephensen til DR.

Derudover har en række tidligere kolleger anklaget Jon Stephensen for ubehagelig og grænseoverskridende adfærd i sin tid som teaterdirektør. Det har de gjort til TV 2.

Onsdag gav Stephensen en “uforbeholden undskyldning” til skuespillere og ansatte, som har oplevet hans adfærd som grænseoverskridende.

Kort efter udtalte formanden for Moderaterne, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, sig om sagen. Han synes ikke, at det ser godt ud for sin partifælle.

– Det ser slet ikke godt ud. Det må Jon Stephensen selv stå på mål for og tage ansvar for, sagde Løkke blandt andet til flere medier.

Moderaterne er en del af flertalsregeringen med Socialdemokratiet og Venstre. Samlet har regeringen 89 mandater.

Hvis den mister et mandat, sidder regeringen dermed med det lavest mulige flertal på 88 mandater. Det skyldes, at de fire nordatlantiske mandater traditionelt ikke blander sig i indenrigspolitik.

Jon Stephensen blev afskediget som teaterdirektør for Aveny-T i maj sidste år, da teaterets bestyrelse havde mistet tilliden til ham. Et halvt år senere blev han valgt ind i Folketinget for Moderaterne.

Bestyrelsesformanden for Aveny-T, Henning Dyremose, har i februar fortalt, at fyringen skyldtes, at Jon Stephensen havde forfalsket en underskrift.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere