AVIZ

Israel: Islamisk Jihad har ansvaret for hospitalsangreb

TOPSHOT-PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT

Sådan lyder det fra både det israelske forsvar, IDF, og premierminister Benjamin Netanyahu, efter at myndigheder i Gaza umiddelbart efter angrebet beskyldte Israel for at stå bag.

Netanyahu siger, at angrebet ikke blev udført af Israel, men af “barbariske terrorister”.

Angrebet blev ifølge analyser fra IDF udført med raketter.

– En analyse af IDF’s operationelle systemer indikerer, at et raketangreb blev afsendt af terrorister i Gaza, og at det passerede tæt på al-Ahli hospitalet i Gaza på det tidspunkt, det blev ramt, siger en talsmand for IDF.

– Efterretninger fra flere kilder, som vi er i besiddelse af, tyder på, at Islamisk Jihad er ansvarlig for det fejlslagne raketangreb, der ramte hospitalet i Gaza.

En talsmand for Islamisk Jihad afviser tirsdag aften, at gruppen skulle have noget med angrebet mod hospitalet i Gaza at gøre.

Islamisk Jihad er ligesom Hamas en væbnet islamisk gruppering, der hævder, at de kæmper på vegne af palæstinenserne for udslettelsen af staten Israel.

Modsat Hamas har Islamisk Jihad ikke en politisk arm, og Islamisk Jihad udfører ikke administrative opgaver nogen steder, ligesom Hamas gør det i Gaza.

Angrebet mod hospitalet har fået præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, til at aflyse et møde, som han havde i kalenderen med Joe Biden, som er USA’s præsident.

USA er Israels vigtigste allierede.

Flere steder på Vestbredden er der sammenstød mellem palæstinensiske sikkerhedsstyrker og vrede demonstranter. Det siger øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.

Mange palæstinensere er vrede på Abbas over, hvad de betragter som hans forsonende tone over for Israel, siden konflikten mellem Hamas og Israel begyndte for ti dage siden.

Hamas har kontrollen i Gazastriben, mens Abbas og hans mere moderate Fatah-bevægelse leder Vestbredden.

Abbas har ikke været i Gaza, siden Hamas kom til magten der i 2006. Efterfølgende kom det til alvorlige sammenstød mellem de to palæstinensiske fraktioner.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere