Hummelgaard afviser mere åbenhed i undersøgelse af spionsagen

– Jeg mener, det vil være uansvarligt, hvis man lod det foregå i fuld åbenhed, siger han.

Siden Anklagemyndigheden onsdag meldte, at man opgav at føre retssagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen for læk af statshemmeligheder, har oppositionen krævet en grundig undersøgelse af forløbet.

Justitsminister Peter Hummelgaard har varslet en udvidelse af den allerede eksisterende undersøgelseskommission af sagen om hjemsendelser af medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, så den omfatter hele sagen.

Men her vil afhøringerne foregå for lukkede døre, og det er oppositionen kritisk over for.

– For at få genoprettet tilliden til institutionerne er vi nødt til at vide, hvor ansvaret for sagen ligger, og hvorfor de her sager er opstået. Det er et kæmpestort sagskompleks efterhånden, siger Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen.

Sagen indeholder dog så mange hemmelige oplysninger, at det ikke er muligt at imødekomme ønsket om offentlighed, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

– Det er sindssygt vigtigt, at man holder sig for øje, at den måde vi lægger op til at udvide undersøgelseskommissionens mandat betyder, at den kommer til at indeholde højt klassificerede oplysninger, der skal beskyttes af hensyn til statens sikkerhed, siger han.

Peter Hummelgaard tager afstand fra bekymringerne om politisk indblanding i sagen. Udsagn fra oppositionspolitikere, der vil have undersøgt det politiske niveaus rolle i sagen, afvises som konspirations-teorier.

– Jeg er ikke enig med Liberal Alliance i, at der skulle være sket et knæk i tilliden til myndighederne, siger han.

– Det kan godt være, at Liberal Alliance mener det, og jeg kan notere mig, at de er afsendere af alskens farverige konspirationsteorier, og derfor er det godt og fornuftigt at få dem afkræftet som del af udvidet mandat til undersøgelseskommissionen.

Både fra oppositionspartier og professor i strafferet Jørn Vestergaard lyder det, at undersøgelsens kommissorie bør understrege, hvem og hvad der præcis skal undersøges.

– Det er jo en politisk beslutning. Det er ikke kommissionens medlemmer, der skal bestemme, om noget skal indgå eller ej, siger Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet.

Peter Hummelgaard mener dog, at det allerede er dækket af kommissionens opdrag, fordi den skal afdække “usaglige hensyn”.

– I det med usaglige hensyn indgår naturligvis, at den konspirationsteori om, at det skulle være politisk bestilt, vil blive afdækket i den forbindelse, siger han.

/ritzau/