AVIZ

Hospitalsdirektør: Angreb rammer skole i Gaza-lejr og dræber 15

Aftermath of a strike at a UN-run school sheltering displaced people, in the Jabalia refugee camp

Det skriver nyhedsbureauet Reuters lørdag.

– Der er 15 martyrer, og antallet ventes at stige, siger hospitalsdirektøren Abu Selmeyah, som også er embedsmand i Gazas sundhedsministerium.

Meldingen er ikke uafhængigt bekræftet. Israel har ikke umiddelbart udtalt sig.

Der er forskellige meldinger om dødstallet. Det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium melder ifølge AFP om 12 dræbte på tilflugtsstedet.

Mindst 54 er ifølge ministeriet såret.

Reuters er i besiddelse af billeder fra stedet, der viser ødelagte møbler og andre ejendele på jorden, mens folk græder.

– Folk var ved at lave morgenmad, da bombardementet begyndte. Jeg fandt mine to piger. Den ene var gjort til martyr, og hendes hoved var ramt. Den anden var såret i benet, siger en mand på en video, som Reuters er i besiddelse af.

De gentagne angreb i den store Jabalia-flygtningelejr, hvoraf Israel selv har bekræftet flere, har ført til internationale reaktioner.

Nok mest omtalt var luftbombardementer tirsdag, som ifølge Israel førte til, at Ibrahim Biari, som angiveligt var en ledende Hamas-skikkelse i forbindelse med angrebet 7. oktober på Israel, blev dræbt.

Palæstinensiske sundhedsmyndigheder har meldt om hundredvis af dræbte i lejren den seneste uge.

Inden krigen blev det ifølge det britiske medie BBC anslået, at der boede omkring 110.000 mennesker i lejren, som er Gazas største flygtningelejr.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas angreb Israel 7. oktober med hundredvis af raketter og dræbte over 1400 mennesker, da militsfolk angreb det sydlige Israel. Det var også i den forbindelse, at der blev taget omkring 240 gidsler.

Siden 7. oktober har Gaza været udsat for voldsomme israelske bombardementer. Ifølge Gazas sundhedsmyndigheder er knap 9500 civile blevet dræbt.

Den seneste uge har Israel også optrappet en landoperation.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere