AVIZ

Fire danskere er omkommet ud for Portugals kyst

Tre danskere døde efter bådforlis ud for Portugals kyst

Udenrigsministeriet oplyser, at man er bekendt med, at fire danskere er omkommet i Portugal.

Sejlbåden kæntrede cirka en kilometer ud for Portugals kyst fredag.

Båden skyllede efterfølgende op på en strand ved Santa Cruz lidt nord for Lissabon, kom det frem fredag aften.

De første meldinger om ulykken kom fra de portugisiske myndigheder til nyhedsbureauet Lusa.

Nær båden blev der fundet fire omkomne, to mænd og to kvinder.

Lørdag oplyser Udenrigsministeriet i en mail, at man yder bistand i sagen, men at man ikke kan give flere oplysninger.

I første omgang blev tre personer meldt døde, men i forbindelse med undersøgelsen af båden og arbejdet med at bjærge den, blev der fundet endnu en død person, har de portugisiske myndigheder oplyst.

Sejlbåden stævnede ud fra en havn i byen Peniche fredag morgen.

Men klokken 11.08 lød der en alarm fra båden, har myndighederne oplyst, og herefter blev en redningsbåd og en helikopter aktiveret.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere