AVIZ

Forsvarer: Field’s-sag er ikke én men to tragedier

Året i billeder 2022 - Indland
Året i billeder 2022 - Indland (Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Sådan siger forsvarsadvokat Luise Høj fredag i Københavns Byret, hvor hun gennemgår, hvad hun mener, retten bør lægge vægt på i drabssagen.

Hendes klient, der i dag er 23 år, er tiltalt for at have dræbt tre personer med riffelskud i shoppingcentret Field’s på Amager i København i juli sidste år.

Han er også blandt andet tiltalt for 11 drabsforsøg den pågældende eftermiddag.

Forsvareren henviser til et gammelt mundheld, der lyder: “Sygdom er hver mands herre”, for det kom ifølge Luise Høj til udtryk hos den 23-årige drabstiltalte særligt i det halve år op til skyderiet.

– Paranoide forestillinger og vrangforestillinger tog magten, siger hun.

Det er kommet frem, at den tiltalte i januar sidste år henvendte sig til en psykiatrisk akutmodtagelse, fordi han havde det skidt og var “ved at nå bunden”.

Han havde voldelige tanker. Eksempelvis oplevede han, at han blev angrebet, når han lagde sig til at sove, og han skulle slå angriberen ihjel, før søvnen kunne indtræffe.

Men han fik i psykiatrien en forkert diagnose, ikke nok hjælp og blev undermedicineret. Det har to sagkyndige vurderet på anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter skudepisoderne sidste sommer.

Den ene sagkyndige, der er speciallæge i psykiatri og ledende overlæge på en afdeling for psykoser, har sagt, at den utilstrækkelige behandling kan have ført til, at den tiltalte blev farligere i tiden op til skyderiet.

– Jeg vil bede om, at man har det i erindring, når man skal diskutere sanktionsspørgsmålet, siger forsvarer Luise Høj.

Hun henviser samtidig til, at han i minutterne inden skyderiet fra et toilet i Field’s forsøgte at komme igennem til en telefonisk hjælpelinje, der dog havde sommerferielukket.

Anklagemyndigheden kræver den 23-årige idømt en sjælden sanktion, nemlig anbringelse på Sikringsafdelingen, der er et særligt sikret sted for dømte med psykisk sygdom. Han har stadig voldelige tanker, så det er nødvendigt, mener specialanklager Søren Harbo.

Det er samtidig indstillingen fra Retslægerådet.

Men det er forkert at anbringe ham der, mener forsvareren.

– Hvis det er så påkrævet, at han skal være på Sikringsafdelingen, er det jo påfaldende, at han ikke er der endnu, siger hun med henvisning til, at den 23-årige i snart et år har været anbragt på et psykiatrisk hospital under sin varetægtsfængsling.

Der afsiges dom i sagen 5. juli.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere

    Derfor er bilservice vigtigt

      Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
      Læs mere