AVIZ

Dronningen hædrer østjysk garder med royalt ur

Dronningen deltager i ... rsdagsparade og overrækker Dronningens Ur, dronning Margrethe, Dronningen
Dronningen deltager i ... rsdagsparade og overrækker Dronningens Ur, dronning Margrethe, Dronningen (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det skete under Livgardens årsdagsparade, der hvert år afholdes i anledning af regimentets fødselsdag.

Her har vagtkorpset udpeget én garder til at modtage det royale ur som hædersbevisning.

– Langdahl er tjenestevillig og professionel, og vi kan være sikre på, at han giver sig 100 procent i alle henseender.

– Han er tillidsvækkende og en person, vi kan regne med.

Sådan lyder en del af motivationen for indstillingen af garderen, der er født og opvokset i Hadsten i Østjylland.

“Dronningens Ur” overrækkes ved afslutningen af tjenestetiden til den garder, der af vagtkompagniet er udvalgt som tjenesteperiodens bedste garder.

Desuden lægges der vægt på udvist kammeratskab.

Anton Mondrup Langdahl bestrider funktionen som Post for Gevær.

Han har således ansvaret for at føre garderne rundt på slotspladser, når de skal afløses eller tiltræde.

Post for Gevær har desuden ansvaret for, at reglerne på pladserne bliver overholdt.

– Det er en opgave, garderen tager meget seriøst, og det kan tydeligt mærkes, at han tager ansvar for trivslen på vagtholdet, lyder det.

At være garder hører til familien. Anton Mondrup Langdahls far var således garder i 1989, mens hans storebror var en del af vagtkorpset i 2019.

Det fremgår af indstillingen, at han overvejer at blive selvstændig, når han har aftjent sin værnepligt.

Garderen er færdiguddannet tømrer.

Historien bag uret går tilbage til 1969, hvor det første gang blev overrakt i anledning af Frederik IX’s 70-års fødselsdag.

Siden traditionen med uret startede, er over 130 gardere blevet hædret med den særlige anerkendelse. Det oplyser Garderforeningen på sin hjemmeside.

Det var første gang i år, at dronning Margrethe stod for at overrække uret.

Kronprins Frederik overrakte for første gang hædersbevisningen i marts. Dengang var dronning Margrethe stadig sygemeldt efter en rygoperation.

Den Kongelige Livgarde blev oprettet 30. juni 1658 af Frederik 3. Livgarden kan således fejre 365-års fødselsdag fredag.

/ritzau/

Andre læser også

Derfor er bilservice vigtigt

    Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
    Læs mere

    Få styr på dit hjemmekontor

      Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
      Læs mere