AVIZ

EU-Parlamentet vil have større streamingkataloger på tværs af grænser

Netflix announces its cheapest version but with ads .

EU-Parlamentet har onsdag stemt for, at EU-Kommissionen skal arbejde mod en løsning, der sikrer mindre “uretfærdig geoblokering”.

Geoblokering er eksempelvis, når man ikke kan tilgå film og serier, som er eksklusive for det danske marked, på en streamingtjeneste, når man er i udlandet.

Der lægges vægt på, at udfaldet af kommissionens arbejde skal have producenternes forretningsmodeller i mente.

Branchen er bekymret. Over 600 europæiske producenter, filmfestivaler og filmmarkeder heriblandt Zentropa, Nordisk Film og Danske Biografer har underskrevet en opfordring til at stemme imod fjernelsen af geoblokering, når det gælder lyd og video.

– Den danske film- og tv-branche kan ikke levere stærkt dansk indhold, som nyder både kritiker- og publikumsinteresse i Danmark og udland, uden at kunne arbejde med territorial eksklusivitet.

– Vi kan ikke regne med, at vores danske film og tv-serier får succes i udlandet uden gode udenlandske distributører, som skaber lokal efterspørgsel for vores film og tv-serier, siger Jørgen Ramskov, som er direktør for Producentforeningen ifølge en pressemeddelelse.

Parlamentsmedlem fra Socialdemokratiet Christel Schaldemose er på branchens side og slår fast, at hvis geoblokering fjernes, vil det gå ud over de små sprogområder som Danmark.

– På den korte bane kan det give indtryk af, at man får flere valgmuligheder som forbruger.

– Men det, det betyder, er, at hvis man ikke har muligheden som filmindustri for at tjene penge på, at andre distributører skal købe sig adgang til ens film, så vil der blive produceret færre dansksprogede film, siger Christel Schaldemose.

Hun forklarer over for Ritzau, at opfordringen til kommissionen kunne have været endt værre, og at man fik neddroslet nogle af konsekvenserne.

Rapporten blev vedtaget af EU-Parlamentet med 376 stemmer for, 111 imod og 107, der undlod at stemme.

/ritzau/

Andre læser også