AVIZ

Ny regering vil nedskrive argentinsk valuta med over 50 procent

ARGENTINA-POLITICS-ECONOMY

Det siger landets nye økonomiminister, Luis Caputo, tirsdag lokal tid.

At devaluere en valuta betyder at nedskrive værdien af den over for andre landes valutaer.

Det er et forsøg på at levere “chokterapi” til den argentinske økonomi, som befinder sig i den værste krise i årtier.

– Målet er simpelthen at undgå en katastrofe og få økonomien tilbage på sporet, siger Luis Caputo i en videooptagelse.

Argentina har i øjeblikket en inflation, der nærmer sig 150 procent, mens omkring 40 procent af befolkningen lever i fattigdom.

Siden 2019 er pesoens værdi blevet holdt kunstigt oppe, hvilket har skabt en kløft mellem den officielle valutakurs på 366 per dollar og parallelle kurser helt op til 1000 per dollar.

Søndag blev den højreorienterede Javier Milei taget i ed som Argentinas præsident. Han har lovet markante økonomiske tiltag.

– Vi har brug for en finanspolitisk tilpasning, der rammer staten og ikke den private sektor, sagde han ved indsættelsen.

Ud over at devaluere pesoen præsenterer Luis Caputo også en række andre tiltag tirsdag. Blandt andet vil der blive skåret i energitilskud og annulleret udbud af offentlige arbejdspladser.

Den Internationale Valutafond (IMF) byder tiltagende velkommen.

– Jeg glæder mig over de afgørende tiltag, siger IMF-chef Kristalina Georgieva og kalder tiltagene “et vigtigt skridt i retning af at genoprette stabilitet og genopbygge landets økonomiske potentiale”.

I en udtalelse kalder IMF tiltagene for “modige” og siger, at de vil “hjælpe med at stabilisere økonomien og skabe fundamentet for en mere bæredygtig vækst, som er ledet af den private sektor”.

Argentina har lånt 44 milliarder dollar – svarende til omkring 300 milliarder kroner – af IMF.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere