AVIZ

Donald Trump: Jeg bliver anholdt tirsdag

FILES-US-politics-TRUMP-JUSTICE
FILES-US-politics-TRUMP-JUSTICE (Chandan Khanna/Ritzau Scanpix)

Trump henviser i sit indlæg til “illegalt lækkede oplysninger” fra anklagemyndigheden på Manhattan i New York. Han skriver, at der ikke er nogen bevislige lovovertrædelser, og han siger hele sagen mod ham er baseret på “en gammelt og helt og holdent afvist historie”.

Trumps indlæg er lagt ud i to dele på hans eget sociale medie. Det er skrevet udelukkende med versaler, og ekspræsidenten fastslår på flere måder, at USA er færdigt og at “radikale venstrefløjsanarkister har stjålet vort præsidentvalg”.

– Den amerikanske drøm er død! skriver han.

Amerikanske medier har den seneste uge rapporteret, at en tiltale mod Trump er på vej og vil blive offentliggjort inden for kort tid.

Trump har ikke angivet, hvilke anklager, der er rejst mod ham.

Distriktsanklageren på Manhattan Alvin Bragg og hans team begyndte tidligere i år at fremlægge bevismateriale for en storjury, som undersøger en udbetaling på 130.00 dollar (947.000 kroner) som Michael Cohen, Trumps tidligere personlige advokat og fikser, udbetalte til pornostjernen Stormy Daniels under præsidentvalgkampen i 2016.

Daniels, hvis rigtige navn er Stephanie Clifford, siger, at hun havde en affære med Trump et årti tidligere. Trump har afvist, at han havde affære med hende.

The New York Times har også skrevet, at det er i denne sag, at Trump kan blive tiltalt.

New York Times skriver, at anklagere tidligere har tilbudt Trump at vidne for den storjury, der har set på beviserne i sagen. Et sådant tilbud er ifølge avisen næsten altid et tegn på, at en tiltale er nær.

En storjury er en større gruppe personer, der udpeges for at afgøre, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale i en sag.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere