AVIZ

EU forsøger at forny forhold mellem Serbien og Kosovo

NMACEDONIA-KOSOVO-SERBIA-EU-DIPLOMACY-TALKS
NMACEDONIA-KOSOVO-SERBIA-EU-DIPLOMACY-TALKS (Armend Nimani/Ritzau Scanpix)

EU er mægler ved møderne mellem de to nabolande, som måske engang i fremtiden kan blive medlemmer af Den Europæiske Union.

Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, og Kosovos premierminister, Albin Kurti, enedes i februar om 11 punkter i en EU-plan for en normalisering af relationerne mellem de to lande.

– Tiden er inde til, at Kosovos, Serbiens og hele det vestlige Balkans ledere udviser mod og deler ansvaret for, at regionens optagelsesproces i EU kan lykkes, siger EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell.

Borrell, der er spansk, siger, at weekendens møder kommer til at handle om, hvordan planen rent praktisk kan føres effektivt ud i livet.

Der lægges blandt andet op til, at parterne skal anerkende hinandens nationale symboler, og at Serbien skal indstille dets blokering af Kosovos optagelse i FN.

Aftalen indebærer dog ikke en formel gensidig anerkendelse.

Serbiens præsident er øjensynligt ved at lægge afstand til visse punkter i planen. Vucic er hårdt presset indenrigspolitisk af uforsonlige nationalistgrupper, som har fokus på, at Kosovo betegnes som den serbiske stats vugge og ikke kan afgives.

Adskillige tusinde mennesker demonstrerede fredag aften mod planen i den serbiske hovedstad, Beograd.

“Nej til kapitulation”, hed det på et banner i en serbisk gruppe, som mener, at den foreliggende plan vil føre til dannelse af et “Storalbanien”. Gruppen råbte også slagord, som tilkendegav støtte til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere