AVIZ

Britisk regering lander aftale med strejkende sundhedssektor

BRITAIN-HEALTH-STRIKE
BRITAIN-HEALTH-STRIKE (Daniel Leal/Ritzau Scanpix)

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Dermed kan der potentielt lægges en dæmper på nogle af de store strejker, der har præget det britiske samfund på det seneste.

Det er fagforeninger, der repræsenterer omkring en million ansatte i det britiske sundhedsvæsen (NHS), der har forhandlet aftalen på plads.

Den består blandt andet af en lønstigning på fem procent fra næste år.

Den inkluderer desuden en to procents stigning af lønnen i det indeværende år og en engangsbonus på mindst 1250 pund per person. Det svarer til 10.600 kroner.

De største fagforeninger har torsdag sagt, at de anbefaler, at deres medlemmer stemmer ja til aftalen. Blandt dem er Royal College of Nursing (RCN), der repræsenter blandt andet sygeplejersker og jordemødre.

RCN’s medlemmer strejkede i december for første gang nogensinde.

– Medlemmerne tog den allersværeste beslutning og indledte en strejke, og de har i dag fået oprejsning, siger RCN’s generalsekretær, Pat Cullen.

En anden, mindre fagforening, der repræsenterer omkring 100.000 ansatte, siger, at den ikke støtter aftalen, men alligevel vil sende den til afstemning.

Den britiske premierminister, Rishi Sunak, hylder aftalen som værende “overkommelig for skatteyderne”. Han siger samtidig, at regeringen “leverer på løftet om at halvere inflationens niveau”. Det skriver AFP.

Aftalen, der torsdag er indgået, omfatter ikke Storbritanniens juniorlæger, der har strejket mandag, tirsdag og onsdag. Juniorlæger er læger, der ikke er erfarne specialister, men som stadig kan have årtiers erfaring.

Den seneste tids strejker i Storbritannien har ramt en lang række sektorer.

Blandt andet er sundhedssektoren, skolesystemet og den offentlige transport blevet ramt. Strejkerne er landets mest omfattende siden 1980’erne.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere