AVIZ

Brandvarm Ehlers scorer to gange i målrigt opgør

NHL: New Jersey Devils at Winnipeg Jets

Natten til onsdag dansk tid fortsatte han den gode form med to mål for Winnipeg Jets, der vandt 6-3 på udebane over New Jersey Devils i den bedste amerikanske ishockeyliga, NHL.

Det var den danske forwards tredje og fjerde mål i 15 kampe i denne sæson. Han har desuden lavet fire oplæg.

Efter en stille første periode, der endte 0-0, kom der gang i spændingen i anden periode, hvor Jets første kom foran 1-0 og 2-0, før Devils reducerede og derefter udlignede til 2-2.

Lige inden afslutningen på anden periode viste Ehlers sin skarphed for første gang i kampen og bragte Jets foran med 3-2 med en scoring i målets højre hjørne.

I tredje periode score først Kyle Connor og derefter Morgan Barron til henholdsvis 4-2 og 5-2 til Jets, før Dawson Mercer scorede et trøstemål for Devils.

27-årige Ehlers satte i slutningen af tredje periode prikken over i’et med sin anden scoring i opgøret på tomt net til slutresultatet 6-3.

Ehlers har på det seneste fået ros for sine præstationer, efter at han på grund af en skade gik glip af både træningslejr og -kampe før sæsonstarten.

Scott Arniel, Winnipeg Jets’ midlertidige cheftræner, sagde i starten af november:

– Den vigtigste ting, ham og jeg taler om, er at holde fast på pucken. Når han holder fast på pucken, er han svær at spille imod, lyder det fra Arniel til NHL’s officielle hjemmeside.

Jets har vundet otte ud af 15 kampe i Western Conference i denne sæson.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere