AVIZ

Anmeldere er i svime over finalen på HBO’s vilde familiedrama

NY Premiere of HBO''s
NY Premiere of HBO''s (Charles Sykes/Ritzau Scanpix)

Sådan lyder det i flere anmeldelser af det vilde familiedrama.

Både Berlingske og Jyllands-Posten kvitterer med seks ud af seks stjerner efter at have set finalesæsonens første fire afsnit.

– Verdens værste familie vender tilbage i en vild finalesæson, der chokerer og skriver tv-historie, lyder overskriften i Berlingskes anmeldelse.

– “Succession” var inden denne sæson blandt de stærkeste serier i de seneste fem til ti år. Hvis resten af fjerde sæson lever op til de første fire afsnit, bliver “Succession” den bedste af dem alle, lyder det.

“Succession” handler om den stenrige Roy-familie og er spækket med intriger, vanvittige dialoger, tilsvininger og magtkampe.

Serien, der udkommer på HBO Max, manifesterer sig med fjerde sæson som en af streamingtjenestens bedste nogensinde. Det mener Jyllands-Posten.

– Som tv-fiktion er “Succession” fuldt på højde med HBO-flagskibe som “Sopranos” (1999 til 2007) og “The Wire” (2002 til 2008), og det absolut eneste dårlige, der er at sige om serien, er, at den slutter, lyder det.

Også Information, der ikke giver stjerner, er begejstret.

– Jeg tager hatten af for manuskriptforfatterne på “Succession” – og seriens skaber, Jesse Armstrong – for det er verbal ekvilibrisme på et meget højt plan.

– Det er ikke Shakespeare, men det er replikker og samtaler, som på én gang er underholdende og chokerende – og afslørende, når det kommer til dem, der leverer dem, lyder det i Informations anmeldelse.

Også i udlandet får sidste sæson af “Succession” imponerende anmeldelser.

På hjemmesiden Rotten Tomatoes, der samler anmeldelser fra hele verden, har den en score på 100 procent. Det betyder, at samtlige af de foreløbigt 47 anmeldelser af serien er positive.

/ritzau/

Andre læser også

Find de smukkeste smykker

    Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
    Læs mere