AVIZ

Landets største kunstmuseum får ny direktør fra Frederiksberg

Statens Museum for Kunst har åbnet udendørs udstilling
Statens Museum for Kunst har åbnet udendørs udstilling (Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Astrid la Cour har de seneste otte år været museumsdirektør for Frederiksbergmuseerne.

– Jeg glæder mig til at fortsætte den igangværende udvikling, hvor SMK åbent og generøst træder ind i en aktiv samfundsmæssig rolle som et tilgængeligt og engageret forbindelsesled mellem mennesker, siger Astrid la Cour i pressemeddelelsen.

I jobbet som direktør erstatter Astrid la Cour den nuværende direktør, Mikkel Bogh.

Han har været direktør på SMK, der er Danmarks nationalgalleri, i ni år. Mikkel Boghs ansættelse udløber ved udgangen af april. Han har selv valgt at fratræde stillingen.

Og ansættelsen af museumsdirektøren på Frederiksberg glæder kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

– Astrid la Cour er med sit strategiske mindset, solide ledelseserfaring og sine stærke kunstfaglige visioner den rette kandidat til at stå i spidsen for, at Statens Museum for Kunst fortsætter med at være et nationalgalleri for alle danskere, der kan vise nye veje ind i kunsten og række ud til flere, siger han i pressemeddelelsen.

Frederiksbergmuseerne, som Astrid la Cour i øjeblikket står i spidsen for, er en fusion mellem fem museer og udstillingssteder, herunder Storm P. Museet og Cisternerne.

I 2022 modtog Astrid la Cour Carl Jacobsens museumslegat. Legatet tildeles museumspersoner, som formår at skabe fornyende og udviklende rammer for kunsten.

SMK havde sidste år omtrent en halv million besøgende. Det gør museet til det tredjemest besøgte i Danmark i 2022 efter Louisiana i Humlebæk og Aros i Aarhus.

SMK har landets største samling af kunstværker, som består af omkring 260.000 værker, fremgår det på museets hjemmeside.

Museet hæfter sig derfor ved, at man har et ansvar for at bidrage til og udvikle hele museumsområdet i Danmark.

Samlingen af kunstværker på museet tilhørte de danske konger, inden værkerne gik til staten i 1848 efter demokratiets indførsel. Oprindeligt stod kunstværkerne på Christiansborg, ind til slottets brand i 1884.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere