Det viser en valgstedsmåling fra tv-stationen NOS, efter at valgstederne er lukket klokken 21.00.
Wilders’ parti, det islamkritiske Frihedspartiet, står ifølge målingen til at gå fra 17 til 35 mandater og dermed få over dobbelt så mange mandater som ved det seneste valg i 2021.
Wilders er gået til valg på blandt andet at stoppe al indvandring til Holland.
I sin første kommentar, efter at valgstedsmålingerne er offentliggjort, lover han at “giver landet tilbage til hollænderne”.
– Vi må finde måder at leve op til vores vælgeres håb og sætte hollænderne først igen, siger Wilders ifølge Reuters.
– Nu er tiden kommet til, at partierne skal forsøge at indgå aftaler. Vi kan ikke ignoreres længere.
Frihedspartiet har også lovet vælgerne, at hollænderne – i stil med briterne i 2016 – vil få lov at stemme om, hvorvidt Holland fortsat skal være medlem af EU.
– Det kan godt være, at det ikke er noget, andre partier i Europa eller i andre lande stræber efter, men sådan er demokratiet, sagde Wilders ifølge nyhedsbureauet AFP, da han tidligere på dagen stemte.
Det rødgrønne parti GL-PvdA, som tidligere EU-kommissær Frans Timmermans står i spidsen for, ser ud til at blive næststørst. Partiet står til 26 mandater, en fremgang fra de nuværende 17.
Den afgående premierminister Mark Ruttes regeringsparti, VVD, ser ifølge målingen fra NOS ud til at gå tilbage fra 34 til 23 mandater.
Der er i alt 150 pladser i det hollandske parlament.
Rutte, der har været Hollands premierminister i de seneste 13 år, har meddelt, at han ikke ønsker at fortsætte på posten. Men han er fungerende premierminister, indtil en ny regering er forhandlet på plads.
Det var en strid om asylpolitik og indvandring, der førte til hans regerings fald i juli. Netop de emner har været blandt de dominerende temaer i valgkampen.
VVD må nøjes med en plads som valgets nummer tre, hvis optællingen af stemmer bekræfter den tendens, valgstedsmålingen har vist.
Forude venter regeringsforhandlinger, som Wilders får lov at indlede, hvis PVV vinder valget.
VVD’s nuværende leder, Dilan Yesilgoz, fik en del øjenbryn til at løfte sig, da hun i valgkampen åbnede for at indgå i en koalitionsregering med Wilders og hans parti.
Tidligere har hollandske regeringsforhandlinger varet i månedsvis.
Og selv om Wilders og PVV skulle løbe med valgsejren, er det ikke sikkert, at han kan samle tilstrækkeligt med opbakning til at lede en regeringskoalition.
Geert Wilders kaldes af nogle for “den hollandske Trump”. Han har gjort sig bemærket med sin kritik af indvandrere og muslimer og har sagt, at han vil stoppe en “islamisk invasion” af Vesten.
Han har også tidligere provokeret ved at udskrive en konkurrence om at tegne profeten Muhammed.
Men i den netop overståede valgkamp forsøgte han også at nedtone nogle af de mere kontroversielle udtalelser. Han sagde blandt andet, at han har lagt mange af de synspunkter i “dybfryseren”.
Her understregede han, at han vil være premierminister for alle “uanset deres religion, baggrund, køn eller hvad det nu er”, og sagde, at inflationen er et større og vigtigere problem for hollænderne i dag.
/ritzau/
Andre læser også
