AVIZ

Mark Rutte melder sig på banen til Nato-toppost

NETHERLANDS-POLITICS-ISRAEL-PALESTINIANS

Det sker ifølge mediet De Telegraaf lørdag i et interview med det hollandske radioprogram Spuigasten.

Han mener selv, at han ville kunne bidrage til posten, men siger samtidig, at det ville være godt, hvis en kvinde blev leder af den vestlige militæralliance.

I løbet af forsommeren var der omfattende spekulationer om, hvorvidt Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), var på vej til at blive Natos generalsekretær.

Hun har siden totalt afvist at have været i spil:

– Nej, jeg var ikke ved at forlade dansk politik. Og det har jeg heller ikke nogen planer om. Det, jeg kan sige, er, at hvis jeg skulle blive spurgt, vil svaret være nej, har hun udtalt til Berlingske.

Den tidligere britiske forsvarsminister, Ben Wallace, blev også anset for at være et bud til posten.

Den nuværende generalsekretær, Jens Stoltenberg, endte dog med at blive forlænget med et år.

Der er planlagt hollandsk parlamentsvalg 22. november.

Rutte har selv tidligere meddelt, at han ikke søger genvalg til en femte periode.

Den 56-årige Rutte har været premierminister siden 2010, og han er dermed Hollands længst siddende af slagsen.

Den hollandske regering kollapsede dog i uenighed om familiesammenføring for flygtninge og den generelle asylpolitik.

7. juli konstaterede de fire nuværende regeringspartier, at de ikke kunne nå til enighed. Derfor trak regeringen sig.

/ritzau/

Andre læser også