AVIZ

Én er varetægtsfængslet efter mistænkeligt dødsfald i Aarhus

Exteriør af Retten i Aarhus

– I forbindelse med mistænkeligt dødsfald på Peter Fabers Vej i Åbyhøj har vi i morges anholdt to mænd og en kvinde, skrev politiet på X, der tidligere hed Twitter.

De tre personer blev fremstillet i grundlovsforhør klokken 20 søndag.

Forud for det havde politiet oplyst, at man ville kræve de tre personer varetægtsfængslet i tre døgn, og at man ikke havde mere at tilføje om sagen.

Lidt før klokken 01.00 mandag oplyser politiet til Ritzau, at den ene af de tre personer er blevet varetægtsfængslet i tre døgn.

Til Ritzau har politiet tidligere oplyst, at det er en mand, der er afgået ved døden.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/

Andre læser også