AVIZ

Gomez giver søns hostesaft skylden for positiv dopingprøve

FILE PHOTO: FIFA World Cup Qatar 2022 - Round of 16 - Argentina v Australia

Det skriver han i et opslag på Instagram søndag.

– Den påståede overtrædelse stammer fra tilstedeværelsen af Terbutalin i mit system som følge af, at jeg tilfældigvis, ufrivilligt og utilsigtet indtog en skefuld af mit barns hostesaft ved en fejl, lyder det.

Terbutalin er et stof, der blandt andet findes i astmamedicin.

Den 35-årige, der har kontrakt med Monza i Italien, fik i sidste uge to års karantæne fra fodbold som følge af en test, der blev foretaget under en uanmeldt kontrol i hans daværende klub, Sevilla, i oktober 2022.

– Imidlertid bør det dog bemærkes, at det terapeutiske brug af Terbutalin er tilladt for professionelle atleter, og at det ikke på nogen måde forbedrer præstationerne i fodbold, skriver Gomez.

Gomez har tidligere forklaret, at han sov dårligt om natten og derfor indtog sine børns hostesaft uden at have konsulteret klubbens læger.

Ifølge mediet Relevo har både Gomez og Sevilla kendt til sagen i måneder. Den var efter sigende årsagen til, at Gomez havde svært ved at finde en ny arbejdsgiver i sommerens transfervindue.

På transfervinduets sidste dag blev hans kontrakt med den sydspanske klub ophævet. Siden skrev han kontrakt med Monza, hvor han har spillet to Serie A-kampe i efteråret.

Papu Gomez er noteret for 17 kampe for det argentinske landshold og var på banen i to kampe på vejen mod VM-titlen sidste efterår.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere