AVIZ

Vrede demonstranter kaster æg på europæiske ambassader i Iran

IRAN-PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT-PROTEST

Det oplyser en korrespondent fra AFP ifølge nyhedsbureauet.

Det sker, mens vreden vokser i regionen i kølvandet på dødeligt angreb på hospital i Gazastriben tirsdag aften.

Hospitalet i Gaza By, som ligger i den nordlige del af Gazastriben, tirsdag aften blev ramt af et voldsomt luftangreb, som ifølge sundhedsmyndigheder i byen kostede flere end 500 mennesker livet.

Der er fortsat uklarhed om, hvem der står bag. De væbnede islamiske grupper Hamas og Islamisk Jihad skyder skylden på Israel, mens Israel mener, at det er Islamisk Jihad, som står bag angrebet.

– Død over Frankrig og England, er der blandt andet blevet råbt blandt demonstranterne i den iranske hovedstad.

Flere tusind mennesker har også forsamlet sig på Palæstina Plads i den centrale del af byen, har en fotograf fra AFP oplyst nyhedsbureauet.

Også foran den franske ambassade i Beirut i Libanon var der tirsdag demonstrationer, hvor demonstranter havde medbragt det palæstinensiske flag.

/ritzau/

Andre læser også