AVIZ

Norwegian aflyser alle fly til Israel til og med søndag

FILE PHOTO: Norwegian Air Sweden Boeing 737-800 plane SE-RRJ approaches Riga International Airport in Riga

Set med danske briller er det nok mest interessant, at Norwegian – efter oprindeligt at have besluttet sig for at fortsætte driften på ruten mellem København og Tel Aviv – nu alligevel har besluttet sig for at aflyse alle fly indtil videre.

– På grund af situationen i Israel har Norwegian besluttet at aflyse alle fly fra København og Stockholm til Tel Aviv i denne uge, altså til og med 15. oktober, hedder det i en pressemeddelelse, der blev sendt ud mandag.

Men også andre europæiske og amerikanske luftfartsselskaber har indstillet flyvningerne, selv om luftrummet fortsat er åbent.

Det gælder blandt andet Air France og Lufthansa samt United og American Airlines.

Rusland er gået skridtet længere og har helt forbudt russiske fly at bevæge sig ind i israelsk luftrum, når det er mørkt.

I alt er omkring halvdelen af ankomsterne og afgangene fra Ben Gurion-lufthavnen aflyst tirsdag.

Det israelske luftfartsselskab El Al går dog mod strømmen.

Af hensyn til de mange ekstraordinært indkaldte soldater af reserven, der befinder sig rundt om i verden, har selskabet sat ekstra fly ind for at sikre, at de kan komme frem.

/ritzau/

Andre læser også