AVIZ

Zelenskyj vil have dialog med Xi om ukrainsk fredsudspil

Japanese Prime Minister Kishida visits Ukraine
Japanese Prime Minister Kishida visits Ukraine (Staff/Reuters)

Forslaget inkluderer en fuld russisk tilbagetrækning fra alle dele af Ukraine – også Krim-halvøen. Dette har Rusland udelukket, men Zelenskyj vil gerne diskutere forslaget med Kina.

– Vi har tilbudt Kina at blive partner i implementeringen af dette forslag til fred. Vi har sendt forslaget via alle mulige kanaler. Vi inviterer til dialog, og vi venter på svar, hedder det i udtalelser om udspillet fra Zelenskyj tirsdag.

– Vi har modtaget enkelte signaler, men foreløbig er der ikke noget konkret, siger han.

Flere medier har i de seneste dage skrevet, at Kinas præsident, Xi Jinping, havde planer om en telefonsamtale med Zelenskyj. Men det blev dementeret i Kreml tirsdag, da den kinesiske leder førte drøftelser med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Xi Jinping ankom på officielt besøg i Moskva mandag. Besøget blev indledt tre dage efter, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) udsendte en arrestordre på Putin for krigsforbrydelser begået i Ukraine.

– Det kinesiske statsbesøg mere end antyder, at Kina ikke mener, at Rusland bør holdes ansvarlig for de grusomheder, russiske styrker begår i Ukraine, har den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, sagt.

Blinken har advaret om, at Kinas diplomati i forbindelse med Ukraine kan være ren forhalingstaktik fra russernes side.

Kinas fredsforslag, der består af 12 punkter, tager ikke hensyn til det ukrainske krav om, at alle russiske soldater skal trække sig ud af landet.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere