AVIZ

Venstre-minister har kørselsafgift som klar ambition

A.P. Møller Mærsk lancerer Maersk Air Cargo
A.P. Møller Mærsk lancerer Maersk Air Cargo (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Det skriver Jyllands-Posten.

Thomas Danielsens parti Venstre var i 2011 og 2012 imod det socialdemokratiske forslag om at etablere en betalingsring.

– Dengang tordnede vi i Venstre imod en betalingsmur, fordi den var helt urimelig. Nu kan vi på en intelligent måde lave betaling for at køre der, hvor der er mest trængsel, siger ministeren til mediet.

– Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at indføre roadpricing for persontransport på sigt. Det vil være hensigtsmæssigt og klogt, og det er min klare ambition.

Kørselsafgifter dukker ikke op over natten. Ifølge Jyllands-Posten skal et forsøg med 2200 bilister gennemføres først. Forsøget starter om to måneder og afsluttes i 2025.

Ifølge Ninette Pilegaard fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som er en af forskerne med hovedansvaret for forsøget, vil en kørselsafgift først være en realitet i 2030 eller lidt før, skriver mediet.

– Vi skal gøre det billigt at køre ude på landet, hvor der er langt mellem husene, hvor man ofte har brug for to biler, og hvor der ikke er meget kollektiv trafik og dyrt inde i byerne, hvor der er trængsel og meget kollektiv trafik, siger Thomas Danielsen til Jyllands-Posten.

Ministeren kalder det over for mediet en “vinder” for både land og by.

Det kommer ikke til at være den siddende regering, som indfører afgiften, fordi kørselsafgiften ikke venter lige rundt om hjørnet, siger Thomas Danielsen til mediet. Ifølge ham kommer kommende regeringer dog ikke udenom at gøre det på et tidspunkt.

Den forestående forsøg med kørselsafgiften kommer primært til at foregå i København og Aarhus.

Formålet med forsøget er, at det skal kunne betale sig at lade bilen stå og i stedet for hoppe ind i kollektiv transport, hvis man færdes på veje med meget trængsel, oplyser Jyllands-Posten.

Der er afsat omkring 20 millioner kroner til forsøget.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere