AVIZ

Zelenskyj advarer om flere russiske luftangreb til vinter

People sit in a metro station to shelter from an air raid in Kyiv

Det siger han i sin daglige tale til ukrainerne søndag.

Sidste år ramte de russiske luftangreb især Ukraines energinet. Det betød, at hundredtusindvis af ukrainere i længere perioder ikke havde el eller varme i de kolde måneder.

– Rusland er ved at gøre klar til vinteren, siger Zelenskyj.

– Vi må være forberedte på muligheden for, at fjenden vil øge antallet af drone- eller missilangreb mod vores infrastruktur.

Allerede nu har den ukrainske regering øget sikkerheden omkring infrastrukturen for at beskytte den mod mulige angreb.

– Al vores opmærksomhed bør være rettet mod forsvar af alt, hvad Ukraine kan gøre for at gøre det lettere for vores folk at komme igennem vinteren samt for at styrke vores soldaters kapacitet, siger præsidenten.

Han tilføjer, at det ukrainske luftforsvar er stærkere nu, end det var sidste vinter.

Ukraine har modtaget avancerede luftforsvarssystemer fra Vesten, herunder Patriot-missiler fra USA og Stinger-missiler fra Danmark.

– Desværre beskytter luftforsvaret ikke til fulde hele territoriet. Og vi arbejder på at gøre det endnu bedre, siger Zelenskyj.

Han holdt sin daglige tale, samtidig med at en ukrainsk delegation bestående af blandt andre stabschef Andriy Jermak ankom til USA.

Her skal de drøfte fortsat militær støtte fra USA til Ukraine.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere