AVIZ

XI: Tillid mellem Kina og Rusland bliver stadig dybere

TOPSHOT-CHINA-RUSSIA-DIPLOMACY

Xi oplyser, at der bliver skudt yderligere 100 milliarder dollar (over 705 milliarder kroner) i Kinas omfattende nye Silkevej – der officielt er kendt som “Belt and Road initiativet”.

Både Xi og Putin talte onsdag ved et stort forum omkring “Belt and Road initiativet”. Xi kritiserede Vestens bestræbelser på at reducere afhængighed af Kinas økonomi.

Den kinesiske leder hyldede sit ti år gamle “Belt and Road initiativ”, som omfatter planer om global infrastruktur og energiprojekter, der skal forbinde Asien med Afrika og Europa med jernbaner, havne og veje.

Repræsentanter for over 130 lande – overvejende fra den sydlige halvkugle – deltager i det store forum i Beijing.

Ledende repræsentanter fra EU er ikke til stede ved det store forum i den kinesiske hovedstad. Den eneste undtagelse er Ungarns præsident, Viktor Orban.

I det øvrige EU og i USA er der udbredt skepsis over Kinas store projekt, som skal skabe det 21. århundredes version af den over 10.000 kilometer lange karavanerute fra Kina gennem Asien til Europa og Mellemøsten.

Kritikere af projektet siger, at det er et redskab for den kinesiske ledelse omkring præsident Xi Jinping til at få udbredt Kinas geopolitiske og økonomiske indflydelse – blandt andet ved at fange fattige lande i “gældsfælder”.

Indonesiens præsident, Joko Widodo, hvis land skylder Kina over 140 milliarder kroner, advarede onsdag Beijing mod at skabe “komplicerede økonomiske betingelser” for de lande, som det samarbejder med.

Xi har gjort “Belt and Road initiativet” mindre og grønnere ved at sløjfe store planlagte dæmninger og i stedet satse på højteknologiske digitale finansplatforme og internethandel. Det er formålet at skubbe på for at få en mere multipolær verdensorden, hvor USA og dets allierede får mindre indflydelse og mindre betydning.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere