AVIZ

Viktor Fischer indstiller karrieren i en alder af 29 år

FBL-EUR-C3-EINTRACHT-ANTWERP
FBL-EUR-C3-EINTRACHT-ANTWERP (Kristof Van Accom/Ritzau Scanpix)

Det skriver den belgiske klub Royal Antwerp på sin hjemmeside.

Fischer har været på kontrakt i klubben siden skiftet fra FC København i sommeren 2021. Senest har han dog været udlejet til svenske AIK Stockholm.

Både lejeaftalen og kontrakten mellem Fischer og Antwerp er dog ophævede, skriver klubben.

Så sent som 11. juni spillede Fischer sin seneste kamp. Det var et kort indhop for AIK. Han spillede sin seneste kamp fra start 7. maj mod Malmö FF.

AIK’s sportschef, Thomas Berntsen, siger til klubbens hjemmeside, at både klubben og Fischer var enige om, at lejeaftalen skulle ophæves før tid.

– Viktor har i sin tid i klubben bidraget på den bedste måde, som han kunne, men skader efter en lang karriere gør, at han ikke har kunnet deltage og bidrage på den måde, som vi alle har ønsket, siger Thomas Berntsen.

Fischer nåede 21 kampe og tre mål for det danske A-landshold i perioden fra 2012 til 2018. Han var blandt andet med til VM i Rusland og fik en halv time i gruppekampen mod Frankrig.

På klubplan spillede han 120 førsteholdskampe og var i en periode en markant profil for FC København og i Superligaen.

Derudover blev det til 111 førsteholdskampe for Ajax samt ophold i tyske Mainz og engelske Middlesbrough.

Fischer spillede ungdomsfodbold i AGF og FC Midtjylland, inden turen tidligt gik til Ajax i 2011.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere

    Derfor er bilservice vigtigt

      Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
      Læs mere