AVIZ

Viceminister: Ukraine generobrer syv landsbyer

Ukraine forces claim to liberate first village amid counter-offensive
Ukraine forces claim to liberate first village amid counter-offensive (68th Separate Hunting Brigade ''o/Reuters)

Dermed er i alt syv landsbyer blevet generobret i den igangværende offensiv.

Det meddeler Ukraines viceforsvarsminister Hanna Maljar mandag på beskedtjenesten Telegram.

– Syv landsbyer er befriet, skriver hun.

Flere af de syv landsbyer ligger i Zaporizjzja-regionen i det sydlige Ukraine, mens andre ligger i den sydlige del af Donetsk-regionen.

Tidligere mandag lød det fra russisk side, at ukrainske angreb i dette område var blevet afværget.

Ukrainerne er rykket 6,5 kilometer frem og har samlet set indtaget et område på 90 kvadratkilometer, tilføjer hun.

Det område, der er generobret, ligger på en rundt regnet 100 kilometer lang linje, der går fra vest til øst sydøst for byen Zaporizjzja.

Ukrainske styrker er også rykket “250 til 700 meter” frem i retning af byen Bakhmut, meddeler landets forsvarsministerium.

Byen har været skueplads for de hidtil blodigste og mest langvarige kampe i krigen.

Det amerikanske Institute for the Study of War (ISW) bekræfter i et notat mandag, at de ukrainske styrker er rykket frem i de to nævnte regioner.

– Det bekræftede russiske kilder, men de forsøgte at nedtone det, skriver ISW.

Under den offensiv, der nu er i gang, er de ukrainske styrker rykket længere frem, end de har formået i de seneste syv måneder.

Russiske styrker har siden begyndelsen af 2022 haft kontrollen med store dele af det sydlige og østlige Ukraine.

Rusland har betydeligt flere soldater og mere ammunition end Ukraine, ligesom de russiske styrker også har hjælp fra kampfly.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere