AVIZ

Madanmelder kalder stjernehop for vildt og sjældent

FINLAND-FRANCE-GASTRONOMY-MICHELIN
FINLAND-FRANCE-GASTRONOMY-MICHELIN (Mikko Stig/Ritzau Scanpix)

Restauranten med beliggenhed på Langelinie på Østerbro var i forvejen udset som en mulig kandidat til mindst én af de eftertragtede stjerner.

At restauranten sprang direkte fra nul til to stjerner er dog særligt imponerende, fordi restauranten først slog dørene op på Langelinie den 4. april, mener madanmelder og mad- og vinredaktør på Berlingske Søren Frank.

– Det er ret vildt. Det er sjældent, det sker. Det er specielt vildt, fordi det kun er to måneder siden, at restauranten åbnede, siger han.

Han hæfter sig ved, at køkkenchef og indehaver af restauranten Kristian Baumann med sine serveringer “bidrager med noget nyt og har noget på hjerte”.

– Han leger med de koreanske krydderier og grundsmage i nye teksturer. Det giver en oplevelse, som jeg i hvert fald ikke har haft før. Det er til trods for, at jeg har været madanmelder i mere end 25 år, siger han.

Da Søren Frank besøgte Koan tidligere på året, var han så imponeret, at han i sin anmeldelse gav restauranten seks ud af seks stjerner.

– Jeg husker blandt andet en ret med tofu, som jeg normalt hader, der af en eller grund smagte utrolig godt. Tofuen blev serveret sammen med tørrede jordbær og kaviar.

Han fortæller, at netop denne ret er nomineret til Årets Ret. Det er en kåring, som Danske Madanmeldere årligt giver de bedste retter.

Kristian Baumann har tidligere været køkkenchef på Nomas nu lukkede michelinrestaurant under navnet 108.

– Der fungerer sådan, at han så allerede har haft en stjerne på skulderen på en måde, siger Søren Frank

Normalt kræver seks besøg fra Michelinguiden, før det er muligt for en restaurant at få to stjerner.

– Guiden har ruppet neglene. De må have været opmærksomme på restauranten allerede før den åbnede, siger han.

Sidst det lykkedes en dansk restaurant at gå direkte fra nul til to stjerner var for restauranten Alchemist i 2020.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere