AVIZ

Venstre henter igen en Løvens Hule-deltager ind i regering

Dansk Erhvervs Årsdag 2022

Hun afløser Marie Bjerre (V), som udtræder af regeringen, meddeler Statsministeriet.

– Jeg har brugt lejligheden til at give Venstres ministerhold en større bredde. Mia Wagner kommer med en god erhvervspolitisk profil.

– Det er ikke sådan, Marie Bjerre ikke har været dygtig. Hun kommer nu til at få andre vigtige opgaver i Venstres folketingsgruppe, siger Venstres formand, Troels Lund Poulsen, efter et gruppemøde.

Manøvren er del af en mindre regeringsrokade, efter at Jakob Ellemann-Jensen (V) har forladt dansk politik og i oktober efterlod Troels Lund Poulsen med to ministerposter og en rolle som Venstres formand.

Disse tre poster – sammen med rollen som vicestatsminister – ville være for meget for en mand, lod Troels Lund Poulsen forstå, og derfor har statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med regeringen rykket rundt på sit hold.

Mia Wagner har ifølge Venstres formand været medlem af partiet “i en uges tid”.

– Mia Wagner er kommet i dansk politik for at blive. Hun vil gerne være med til at genrejse Venstre. Hun vil bidrage som minister, siger Lund Poulsen.

Wagner, som sidder i Dansk Erhvervs bestyrelse, grundlagde i 2020 Nordic Female Founders med Anne Stampe Olesen med det formål at “øge diversiteten i dansk iværksætteri”.

Hun etablerede virksomheden i forlængelse af sin deltagelse i DR-programmet “Løvens Hule”.

Det er anden gang, at Venstre henter en iværksætter kendt fra det populære tv-program til regeringen.

I 2018 var det Tommy Ahlers, som blev kendt i “Løvens Hule, og som derudover havde stiftet flere selskaber, ind som forskningsminister.

Det var dengang statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som fik Ahlers med på ministerholdet.

Ud over Mia Wagner vender også regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose tilbage til regeringen.

Hun overtager posten som økonomiminister, som Troels Lund Poulsen har passet, efter at Ellemann for en måned siden sagde farvel til dansk politik.

Samtidig bliver Morten Dahlin minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

Han overtager dermed Louise Schack Elholms (V) poster.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere