AVIZ

Vanopslaghs boligsag bliver efterforsket af politiet

Alex Vanopslagh (LA) holder politisk rally og taler om ny bog
Alex Vanopslagh (LA) holder politisk rally og taler om ny bog (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det skriver Dagbladet Information, der har fået det oplyst af Københavns Politi i forbindelse med en afhøring af en af Informations journalister.

Ifølge mediet oplyser Københavns Politi ikke, hvad status er på efterforskningen, der vil inkludere afhøring af vidner, eller om Alex Vanopslagh er sigtet i sagen. Årsagen er “af hensyn til beskyttelsen af personoplysninger”.

Liberal Alliance oplyser til Information, at partilederen ikke er blevet afhørt af politiet.

Formanden selv mener heller ikke, at der er noget at komme efter for politiet.

– Jeg har ikke noget at skjule og ser frem til en afklaring på sagen, skriver Alex Vanopslagh i en kommentar til avisen.

LA-partilederen fik fra 2020 til 2022 uberettiget et tilskud til dobbelt husførelse og en lejlighed stillet til rådighed af Folketinget.

Han fik tilskuddet og lejligheden, fordi han havde folkeregisteradresse i Struer i perioden.

Men Struer Kommune har afgjort, at han brød cpr-loven ved at opholde sig for lidt i Struer.

Siden har Vanopslagh betalt hele tilskuddet tilbage og opsagt sin folketingsbolig.

/ritzau/

Andre læser også

Derfor er bilservice vigtigt

    Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
    Læs mere

    Få styr på dit hjemmekontor

      Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
      Læs mere