Men der er ingen tvivl om, at invasionen sætter de russiske finanser under pres.
Sådan lyder det i en vurdering fra det amerikanske finansministeriums chef for økonomiske sanktioner, Rachel Lyngaas, skriver avisen Financial Times.
Kommentarerne er en del af en af de mest omfattende vurderinger af invasionens konsekvenser for den russiske økonomi.
Blandt andet viser vurderingen, at Ruslands økonomi i dag havde været fem procent større, end den faktisk er, hvis landet ikke havde invaderet Ukraine.
Vestlige sanktioner og den russiske regerings politiske reaktion har desuden også spillet en stor rolle, viser vurderingen.
Det kommer blandt andet til udtryk ved hurtigt stigende udgifter, rublens faldende værdi, stigende inflation og et arbejdsmarked, der er under pres på grund af tabt arbejdskraft.
Rusland bruger i dag over 100 milliarder dollar på forsvaret, næsten en tredjedel af statens samlede udgifter.
Beløbet svarer til omkring 684 milliarder kroner.
Den russiske regering har desuden sat lønstigninger for offentligt ansatte på pause, selv om inflationen har nået 7,5 procent.
Finansministeriets vurdering kommer kort tid efter, at den amerikanske regering advarede om, at den finansielle opbakning til Ukraine kan løbe tør før årsskiftet.
Det Hvide Hus og præsident Joe Biden har foreslået at sende yderligere 60 milliarder dollar til Ukraine, men der er uenighed i Kongressen om den fortsatte opbakning.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, sagde i sidste uge, at landets bruttonationalprodukt ventes at stige med 3,5 procent i 2023.
Bruttonationalprodukt er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi, og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.
Analytikere vurderer dog, at væksten delvist skyldes militærindustrien, der fylder mere og mere i økonomien.
/ritzau/
Andre læser også
