AVIZ

USA kritiserer Ungarns Orban for at mødes med Putin

Russian President Putin and Hungarian Prime Minister Orban meet in Beijing

Orban mødtes med Putin tirsdag i Beijing tirsdag.

USA’s ambassadør i Budapest oplyser, at Nato-ambassadører torsdag mødtes i den ungarske hovedstad for at drøfte bekymringen over Ungarns politiske kurs.

– Det vækker bekymring, at Ungarn har valgt at have en relation til Putin på denne måde, siger USA’s ambassadør i Budapest, David Pressman, til den amerikansk finansierede Radio Free Europe.

Ambassadøren udtrykker også bekymring over den måde Orban talte om Putins krig i Ukraine. Han siger, at de beskrivelser, som Orban brugte, må diskuteres.

– Vi er alle foruroligede over, at den ungarske premierminister har mødt Putin, mens Rusland som aggressoren er i krig med Ukraine, understreger den amerikanske ambassadør.

– Vi har alle legitime sikkerhedsinteresser på spil. Vi vil tale om disse med vores allierede, og vi forventer, at Ungarn tager dem alvorligt, tilføjer han.

Pressman har allerede tidligere kritiseret Orban i hårde vendinger for at stå sammen med en mand, som er skyldig i forbrydelser mod menneskeheden.

Den ungarske regering har afvist kritikken.

– USA’s ambassadør har ikke kompetencen til at bestemme Ungarns udenrigspolitik. Det er op til den ungarske regering, siger Orbans stabschef, Gergely Gulyas, til den ungarske tv-station ATV.

Orban mødtes med Putin ved et stort forum i Beijing omkring “Belt and Road initiativet” – Kinas store projekt, som skal skabe det 21. århundredes version af den gamle Silkevej – infrastruktur med havne, lufthavne og jernbaner og meget andet fra Kina gennem Asien til Europa, Mellemøsten og Afrika.

/ritzau/AFP

Andre læser også