AVIZ

Ungarn giver grønt lys til Finlands optagelse i Nato

Hungary''s parliament votes on the ratification process of Finland''s NATO entry
Hungary''s parliament votes on the ratification process of Finland''s NATO entry (Marton Monus/Reuters)

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ligesom Tyrkiet har Ungarn med det nationalkonservative Fidesz-parti og premierminister Viktor Orban i spidsen tøvet med beslutningen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP stemte 182 medlemmer af parlamentet for optagelsen af Finland. Seks medlemmer stemte imod.

Dermed har parlamenter i 29 ud af 30 Nato-lande givet grønt lys for Finlands optagelse. Det udestående land er Tyrkiet.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, meddelte 17. marts, at landet er klar til at byde Finland velkommen i Nato-alliancen.

Det tyrkiske parlament ventes ifølge nyhedsbureauet AFP at tage hul på Finlands ansøgning næste måned.

Danmark var blandt de første lande til at ratificere Finlands optagelse i Nato.

Alle 30 medlemmer af Nato skal give deres tilladelse, før et nyt land kan optages.

Både Finland og Sverige har søgt om optagelse, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar sidste år.

Parlamentet i Budapest har diskuteret spørgsmålet om Sveriges tiltrædelse, skriver det tyske nyhedsbureauet dpa. Men der har endnu ikke været planlagt nogen afstemning.

Det har Tyrkiet heller ikke. Erdogan har ikke lagt skjul på sin modvilje mod at indlemme svenskerne i Nato.

Styret i Ankara anklager blandt andet Sverige for at beskytte og give husly til militante kurdere, som Tyrkiet gerne vil retsforfølge.

Også i Ungarn er der tøvende miner ved at lukke Sverige ind i Nato. Men af andre årsager.

En ledende rådgiver for den ungarske premierminister, Viktor Orban, skrev søndag på Twitter, at regeringen i Ungarn støttede Sveriges optagelse i Nato, men at det vil blive op til parlamentet.

– Nogle medlemmer af parlamentet er bekymret på grund af talspersoner fra den svenske regering, der har fået for vane konstant at betvivle Ungarns demokrati og derved fornærme vores vælgere, politikere og landet som helhed, skrev Balazs Orban ifølge Reuters.

Ungarn forhandler for tiden med EU-Kommissionen, der har lukket for kassen på grund af bekymring af demokratiske rettigheders forfald i korruption i landet.

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg har opfordret både Tyrkiet og Ungarn til at acceptere Sverige og Finland i kredsen af Nato-lande.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere