AVIZ

Ung person anholdt for bombeplaner mod jødisk samfund i Canada

CANADA-ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT-DEMO

Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den mistænkte er blevet sigtet for “at facilitere terroraktivitet ved at kommunikere undervisningsmateriale vedrørende et eksplosivt materiale” og “med overlæg at have instrueret, direkte eller indirekte, en person i at udføre terroraktivitet mod jødiske personer”.

Den mistænkte persons præcise alder er ikke blevet offentliggjort, men ifølge politiet er personen ung nok til, at man ikke kan offentliggøre detaljer om vedkommende. I Canada gælder det typisk personer under 18 år.

Anholdelsen skete fredag. Ifølge politiet var der en række canadiske sikkerhedsmyndigheder involveret i aktionen.

Mark Sutcliffe, som er borgmester i Ottawa, skriver på det sociale medie X, som før var kendt som Twitter, at “der har været en stigning i antisemitisme i Ottawa i de seneste uger”.

Også landets premierminister, Justin Trudeau, har advaret mod, at antisemitismen nyder fremdrift i Canada, efter at den væbnede islamistiske gruppe Hamas 7. oktober angreb Israel, som er en jødisk stat.

Antallet af antisemitiske og antimuslimske hadforbrydelser i Canadas mest folkerige by, Toronto, er steget markant, siden Hamas’ angreb mod Israel, kunne myndigheder berette i november.

Ifølge israelske myndigheder mistede omkring 1200 personer livet, da Hamas brød ind over grænsen fra Gazastriben. Omkring 240 personer blev bortført ind i Gazastriben, hvor omkring 100 af dem stadig bliver holdt som gidsler.

Siden angrebet har Israel udført omfattende luftangreb og en stor landoffensiv mod Gazastriben. Ifølge den palæstinensiske enklaves eget sundhedsministerium, som er kontrolleret af Hamas, har det kostet næsten 19.000 mennesker livet.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere