AVIZ

Ukraines luftvåben nedskød 30 droner tidligt lørdag

Aftermath of Russian drone attack in Odesa

Angrebene var rettet mod forskellige regioner i landet – deriblandt hovedstaden Kyiv, den sydlige Kherson-region samt den vestlige by Khmelnytskyj.

– I alt blev der anvendt 31 Shahed-136/131 angrebsdroner, som besættelsesstyrken sendte mod forskellige områder, skriver det ukrainske luftvåben.

Kherson blev tilbageerobret af ukrainske styrker i november 2022.

Byen ligger på den vestlige bred af Dnipro-floden, som er blevet frontlinjen mellem ukrainske og russiske styrker, efter at russerne sidste år trak sig tilbage til den østlige bred.

Kherson har siden været udsat for næsten uophørlige granatangreb fra russisk side fra den modsatte bred af Dnipro-floden. I sidste måned oplyste ukrainerne, at de havde registreret omkring 9500 russiske angreb på Kherson.

Af befolkningen på 300.000 inden krigen er der nu anslået 60.000 tilbage.

I det år, der er gået, siden russerne blev tvunget ud af byen, har ukrainerne registreret omkring 9500 russiske angreb på Kherson. Omkring 200 mennesker er meldt dræbt i byen.

Guvernøren i den russiske region Belgorod, Vyacheslav Gladkov, sagde lørdag, at der havde været rettet 41 ukrainske droneangreb mod de russiske områder, der grænser op til Ukraine, inden for et døgn.

Samtidig skal der ifølge russiske oplysninger i løbet af et døgn været blevet skudt 26 droner ned over Krim-halvøen, som russerne annekterede fra Ukraine i 2014.

Russerne oplyste ikke om, hvorvidt droner havde forvoldt skader på Krim i løbet af fredagen.

Russerne bombarderer ukrainske byer næsten dagligt. Tidligere i denne uge blev det sydlige Ukraine udsat for droneangreb, mens Kyiv blev udsat for missilangreb, hvor omkring 50 mennesker blev såret af nedstyrtede bygningsdele.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere