AVIZ

Tysk journalist har fået økonomisk støtte fra Putin-allieret

GERMANY-US-INTELLIGENCE-SECURITY-SNOWDEN

Det skriver det britiske medie The Guardian på baggrund af et internationalt journalistsamarbejde om lækkede filer kaldet Cyprus Confidential.

Dokumenter antyder ifølge mediet, at betalingerne skete for at støtte Seipels arbejde med to bøger om Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Seipel erkender støtte fra konti med relation til oligarken Aleksej Mordasjov.

At der var tale om 600.000 euro – hvilket svarer til omkring 4,5 millioner kroner – bekræfter han dog ikke.

Han siger ifølge The Guardian, at Mordasjovs støtte “udelukkende relaterer sig til bogprojekterne”. Han understreger, at han hele tiden har været uafhængig.

– Jeg har altid sat klare juridiske grænser, som har garanteret min uafhængighed, siger han ifølge det britiske medie.

Seipels udgiver, Hoffmann und Campe, siger til mediet, at det ikke har kendt til udbetalingerne.

Mordasjov blev i 2022 underlagt sanktioner af EU i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Han var ifølge The Guardian blandt en mindre gruppe af forretningsfolk, som forsamledes i Kreml, hvor præsidentens officielle residens ligger, den 24. februar 2022 – blot timer efter invasionens begyndelse i Ukraine.

Mordasjov og hans familie er ifølge mediet Forbes blandt de 100 rigeste i verden. Han er blandt andet majoritetsaktionær i stålvirksomheden Severstal.

Cyprus Confidential-filerne består af i alt 3,6 millioner dokumenter og andre opgørelser.

Journalistkollektivet Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister (ICIJ), the Organised Crime and Corruption Reporting Project og Paper Trail Media har delt filerne med The Guardian.

Udtrykket oligark bruges blandt andet om russere, der for årtier siden har tjent store formuer på at overtage statslige virksomheder billigt. Ofte har oligarkerne også på den ene eller den anden måde politisk indflydelse.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere