AVIZ

Troels Lund Poulsen overvejer formandspost i Venstre

Forsvarsministeren i Ukraine

– Om jeg er den rigtige til at løfte opgaven, det tænker jeg selvfølgelig meget på. Fordi det skal ikke kun være rigtigt for mig, det skal også være rigtigt for Venstre, siger han i et interview med Avisen Danmark.

Den fungerende økonomi- og forsvarsminister samt vicestatsminister er af en lang række Venstre-profiler blevet opfordret til at gå efter formandsposten, efter Jakob Ellemann-Jensen mandag trak sig.

Kort efter pressemødet på Christiansborg, hvor partiets formand gik af og Troels Lund Poulsen midlertidigt overtog hans opgaver, drog ministeren til Kyiv for at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Han har således været kortvarigt væk fra offentligheden, mens Venstre-folk som Søren Gade, Lars Chr. Lilleholt, Claus Hjort Frederiksen og Lars Krarup har peget på ham som ny formand.

Onsdag dukker Troels Lund Poulsen igen op i dansk politik.

Her vil et møde i Venstres hovedbestyrelse afklare nogle skridt i forhold til, om Troels Lund Poulsen skal stille op som formand i Venstre, siger han til Avisen Danmark.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere