AVIZ

Troels Lund: Ellemann har det godt og ser frem til at komme tilbage

Folkemødet 2023: Venstres partiledertale
Folkemødet 2023: Venstres partiledertale (Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

I hvert fald hvis man spørger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– Jakob har det godt. Han er på vej til at blive klar til at vende tilbage til dansk politik, siger den fungerende minister efter sin tale på Folkemødet lørdag.

– Han (Jakob Ellemann-Jensen, red.) glæder sig til at komme tilbage. Han ved også godt, at der vil være stor opmærksomhed omkring det.

Venstre-formanden fik et ildebefindende i begyndelsen af februar i år.

Få dage senere skrev han i et opslag på Facebook, at han “bliver nødt til at trække stikket i en periode og tage orlov”. Det bliver senere meldt ud, at han er ramt af stress.

Han efterlod sig en formandspost og en post som forsvarsminister.

I mellemtiden har Troels Lund vikarieret begge steder.

Lørdag fortæller den fungerende forsvarsminister dog, at Jakob Ellemann-Jensen ventes at overtage de samme poster, han efterlod, når han vender tilbage til politiet til august.

De to har for nyligt haft lejlighed til at tale med hinanden.

– Jakob Ellemann-Jensen kommer frisk og klar tilbage, gentager Troels Lund Poulsen lørdag.

Troels Lund Poulsen har på vegne af Jakob Ellemann-Jensen holdt partiledertale ved Folkemødet på Bornholm, der afvikles i disse dage.

Han indledte da også talen med at sende en hilsen til sin formand.

– Selv om det har været en fornøjelse at lede vores parti sammen med Stephanie Lose i dit fravær, så glæder vi os til at være fuldtallige igen, så vi sammen kan fortsætte arbejdet med at gøre Danmark endnu bedre.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere