AVIZ

Treårig amerikansk pige forventes at være blandt frigivne gidsler

Israel Palestinians

Det siger en højtstående amerikansk embedsmand ifølge Reuters.

Herunder forventes det, at en treårig amerikansk pige, hvis forældre blev dræbt af Hamas 7. oktober, bliver frigivet, lyder det.

Ifølge embedsmanden har pigen fødselsdag fredag, hvor hun bliver fire år.

De to øvrige amerikanske statsborgere, som forventes frigivet, er to kvinder.

Der er umiddelbart ikke nogen oplysninger om, hvilke nationaliteter andre frigivne gidsler forventes at have.

Embedsmanden, der udtaler sig anonymt, siger, at det er sandsynligt, at flere end de 50 gidsler vil blive frigivet som følge af aftalen.

– Vi forventer, at det vil være mere end 50, men jeg vil bare ikke sætte et tal på, siger embedsmanden.

– Men den måde aftalen er struktureret på er, at den i høj grad giver incitamenter til at frigive alle, lyder det videre.

Aftalen mellem Israel og Hamas indebærer, at Hamas skal frigive 50 gidsler i løbet af fire dage – det drejer sig om kvinder og børn. I de fire dage vil der være et ophold i kampe i Gaza.

Det skrev Israels premierministerkontor i en udtalelse, kort efter at aftalen var blevet stemt igennem af den israelske regering.

For hver tiende gidsel, der bliver frigivet ud over de 50, vil pausen blive forlænget med en ekstra dag, lyder det i udtalelsen fra Israel.

Ifølge Hamas er det også en del af aftalen, at 150 palæstinensiske kvinder og børn bliver løsladt fra fængsler i Israel.

Frigivelsen af de første gidsler vil sandsynligvis ske torsdag morgen, siger den amerikanske embedsmand.

Aftalen mellem Hamas og Israel er kommet på plads efter forhandlinger i Qatar, hvor ørkenstaten sammen med Egypten har ageret som mægler.

Ifølge Hamas vil pausen i kampene desuden gøre det muligt for hundredvis af lastbiler med humanitær hjælp, medicin og brændstof at køre ind i Gazastriben.

Ifølge Israels militær tog Hamas omkring 240 gidsler fra Israel 7. oktober. Efterfølgende er nogle af dem meldt dræbt.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere