AVIZ

Tre formodede Hamas-medlemmer varetægtsfængsles i Tyskland

Detention trials of suspected Hamas members

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa fredag.

De tre, der blev varetægtsfængslet, blev anholdt i Berlin. For den fjerde, som blev anholdt i Rotterdam, forberedes en udlevering til Tyskland, rapporterer Tagesschau.

Anklagere mener, at personerne har forsøgt at skaffe sig våben til et muligt angreb på jødiske institutioner i Europa.

De beskyldes alle for at være medlemmer af en udenlandsk terrororganisation.

Ifølge anklagerne har de tætte bånd til ledelsen i Hamas’ militære gren.

Mændenes aktiviteter har ikke direkte forbindelse til Hamas-angrebet i Israel 7. oktober. Det meddeler anonyme kilder i sikkerhedskredse ifølge dpa.

Tyske myndigheder har ifølge mediet Spiegel ikke kendskab til konkrete mål for et muligt angreb.

I oktober havde de tre mænd i Berlin flere gange forsøgt at få fat i våben. Her menes de at være blevet hjulpet af manden i Rotterdam.

Anholdelserne torsdag i Holland og Tyskland fandt sted på en dag, hvor der også i Danmark blev gennemført en antiterroraktion.

I mail til Ritzau skrev Politiets Efterretningstjeneste torsdag, at der ikke er sammenhæng mellem torsdagens anholdelser i Tyskland og anholdelser i Danmark.

– Der er tale om en kompleks sag i et meget komplekst trusselsbillede, men i anledning af de historier, der florerer i flere medier, finder PET dog anledning til at præcisere, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem de terroranholdelser, der er foretaget i Danmark og den sag, der omtales vedrørende Hamas-tilknyttede personer anholdt i Tyskland, står der i mailen.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere