AVIZ

Andreas Mogensens rumvandring bliver først i det nye år

US-SPACE-SPACEX-ISS

Det skriver den danske astronaut i et opslag på det sociale medie X, ifølge Videnskab.dk.

Rumvandringen var oprindeligt planlagt til oktober.

Som følge af en uventet lækage af kølervæske fra en radiator på Den Internationale Rumstation (ISS) er rumvandringen ad flere gange blevet udskudt.

Årsagen til lækagen har indtil videre været ukendt. Andreas Mogensen oplyser nu, at lækagen skyldtes, at en mikrometeorit havde ramt en del af ISS.

– For nylig ramte en mikrometeorit en radiator på videnskabsmodulet Nauka, som forårsagende et læk på 72 liter kølervæske og som følge heraf blev vores rumvandring aflyst på grund af bekymringer om forurening af rumdragten fra kølervæsken, skriver den danske astronaut.

Når Andreas Mogensen i det nye år kan begive sig afsted på rumvandringen bliver det som den første dansker nogensinde.

Oplevelsen kommer han til at dele sammen med den amerikanske astronaut Loral O’Hara.

Formålet med Mogensens og O’Haras rumvandring er at installere et nyt avanceret kamera. Det skal efter planen tage omkring seks timer. Det nye kamera skal filme Jorden og give endnu flere detaljer, end det tidligere har været muligt.

Andreas Mogensen vil blive spændt fast på robotarmen Canadarm2, der er 17 meter lang og sidder på ydersiden af rumstationen. Den vil for første gang blive styret fra Jorden.

Kollegaen Loral O’Hara vil imens tage prøver omkring rumstationens ventiler.

Rumstationen udleder kuldioxid og andre gasser gennem ventilerne for at holde luften ren til besætningsmedlemmerne, og der kan derfor sidde bakterier på ventilerne.

Målet er at finde ud af, om bakterierne kan overleve på overflader i det ydre rum.

Andreas Mogensen blev opsendt til ISS i oktober. Det er hans anden tur til rumstationen. Her skal han efter planen opholde sig og udføre forsøg i seks måneder, før han vender tilbage til Jorden.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere