AVIZ

Togtrafik mellem Ringsted og Slagelse er lammet til lørdag

DSB og Banedanmark indvier ny direkte togforbindelse til København
DSB og Banedanmark indvier ny direkte togforbindelse til København (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Der kommer ikke til at køre tog på strækningen mellem Ringsted og Slagelse før lørdag omkring klokken 15.

Det fortæller pressevagten ved Banedanmark til Ritzau.

– Fokus er på at få kørestrømmen op igen, så der kan køre nogle tog, fortæller pressevagten.

På DSB’s hjemmeside fremgår det, at der ikke kommer tog på strækningen før lørdag eftermiddag.

– Vi kan ikke køre mellem Ringsted og Slagelse. Frem til lørdag eftermiddag ved 15-tiden kører vi med togbusser i stedet for.

– De fleste kører uden stop mellem Ringsted og Slagelse. Men cirka to gange i timen kører bussen via Sorø, lyder det i meddelelsen.

I samme meddelelse fremgår det, at man som rejsende mellem København og Fyn eller Jylland skal forvente mindst en times forlænget rejsetid.

Problemer begyndte fredag sent fredag eftermiddag.

Her oplyste Banedanmark, at årsagen bag forstyrrelsen i togtrafikken er en kørestrømsledning, som er blevet revet ned i Fjenneslev nær Ringsted.

– Det er ret omfattende, lød det fra Banedanmark via deres pressetjeneste.

På DSB’s hjemmeside fremgår det, at der skal hænges 1600 meter køreledning op igen, efter at ledningen faldt ned tidligere fredag.

Banedanmark skriver sent fredag aften på Twitter, at arbejdet er i fuld gang.

– Vi arbejder hårdt på at retablere kørestrømsanlægget, lyder det.

Styrelsen, som hører under Transportministeriet, kunne fredag eftermiddag ikke svare på, hvordan kørestrømsledningen er blevet revet ned.

I første omgang lød det fra Banedanmark, at en væltet kørestrømsmast var skyld i forstyrrelsen, men det er altså ikke tilfældet.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere