AVIZ

Svigtende kunder giver Aarstiderne historisk underskud

Aarstiderne
Aarstiderne (Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix)

Her landede underskuddet på 35,4 millioner kroner.

Det skriver FødevareWatch, der omtaler 2022 som det værste år i selskabets næsten 25-årige historie.

– Det huer os bestemt ikke, siger Annette Hartvig Bohé, der er administrerende direktør i Aarstiderne, til mediet.

Virksomheden havde forventet et overskud på mellem 0 og 10 millioner kroner.

Aarstiderne har dog været hårdt ramt af høje energi- og råvarepriser, inflation og forsvindende kunder.

Siden coronakrisen er forbrugerne svundet fra virksomheden. Aarstiderne havde håbet, at de ville komme tilbage, men den ene krise afløste den anden.

Derfor er kundeflugten fortsat, skriver FødevareWatch.

Underskuddet fik Aarstidernes egenkapital til at skrumpe fra 51,8 millioner kroner til 16,3 millioner kroner.

FødevareWatch beskriver, hvordan Aarstiderne i efteråret 2022 så skriften på væggen og begyndte en fokusering af deres forretning.

Nye tiltag som fysiske butikker og planer om ekspansion i udlandet blev derfor droppet, for at virksomheden i stedet lagde kræfterne på kerneforretningen – måltidskasserne.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere

    Derfor er bilservice vigtigt

      Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
      Læs mere