Sverige og Danmark er rykket tættere på hinanden på udlændingepolitikken.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et doorstep på Marienborg, statsministerens embedsbolig, sammen med sin svenske ditto, Ulf Kristersson.
Han har tirsdag besøgt Danmark for at drøfte udlændingepolitik, migration og det aktuelle pres på EU’s ydre grænse med Mette Frederiksen.
Den danske statsminister udtaler blandt andet, at hun er glad for, at Danmark “kan inspirere” Sverige i forhold til udlændingepolitikken.
– Jeg er glad for at Danmark efter 20 års stram udlændingepolitik kan inspirere andre, siger Frederiksen.
– Vi har talt om hjemsendelse af afviste asylansøgere. Vi har talt om kriminalitetsbekæmpelse. Ikke mindste fra den organiserede bandekriminalitet, siger Frederiksen.
Kristersson siger, at Sverige er mange år efter Danmark, hvad en stram udlændingepolitik angår. Han nævner selv, at svenskerne er 10-15 år efter danskerne på den front.
– Det, vi gør nu, er Danmark begyndt på for 10-15 år siden. Det er nødvendigt, det er muligt, men det tager tid, siger Kristersson i forhold til udsigterne for Sverige om komme endnu tættere på Danmark i forhold til udlændingepolitikken.
Sammen med Sveriges migrationsminister, Maria Malmer Stenergard, og den danske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), har de to statsministre blandt andet besøgt Hjemrejsestyrelsen og det nationale id-center i Birkerød tidligere tirsdag.
Ifølge Statsministeriet modtog Sverige cirka 18.700 asylansøgninger i 2022. For Danmark var tallet cirka 4600 asylansøgninger.
I forhold til grænsekontrol er Danmark og Sverige ikke på bølgelængde i øjeblikket. Fra 12. maj ophører grænsekontrollen mod Sverige, meddelte den danske regering i sidste uge. Grænsekontrollen fra Sverige mod Danmark er til gengæld blevet forlænget igen.
– Det er ikke noget, vi langsigtet vil have mellem Sverige og Danmark, siger Kristersson, som kalder grænsekontrollen en nødvendighed i øjeblikket.
Mette Frederiksen siger om samme emne:
– Der er flere hensyn i det. Men et af dem er, at de ressourcer, vi i dag bruger på den dansk-svenske grænse, at med de ressourcer, der ville vi kunne bekæmpe mere kriminalitet på anden vis. Det er ikke mindst kriminalitetsbekæmpelse, vi er optaget af. Blandt andet i hovedstaden.
/ritzau/
Andre læser også
