AVIZ

Svensk dom: Politiet burde ikke have forbudt koranafbrænding

FILES-SWEDEN-TURKEY-DENMARK-NATO-DIPLOMACY-PARTIES
FILES-SWEDEN-TURKEY-DENMARK-NATO-DIPLOMACY-PARTIES (Fredrik Sandberg/Ritzau Scanpix)

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

I februar argumenterede politiet for, at den almene sikkerhed ikke kunne garanteres, hvis koranafbrændingerne fandt sted. Men det var der altså ikke tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, lyder det.

Det er kammarrätten i Sverige, der mandag er nået frem til afgørelsen.

Dermed erklærer kammarrätten sig enig med förvaltningsrätten, der tidligere er kommet frem til samme resultat. Begge domstole er en del af Sveriges retssystem for sager mellem myndigheder og privatpersoner.

– Kammarrätten vurderer, at de ordens- og sikkerhedsproblemer, som politiet henviser til, ikke er tilstrækkeligt koblet sammen med de planlagte sammenkomster eller deres nærmere omgivelser til at nægte tilladelse, siger domstolens formand, Stefan Holgersson, i en pressemeddelelse.

Det svenske retssystem er todelt. Det har både et system for strafferetlige afgørelser og for forvaltningsretlige.

Det er sidstnævnte, der står bag mandagens afgørelse.

Her er kammarrätten den første instans, förvaltningsrätten den næste, og Högsta förvaltningsdomstolen den øverste instans.

Sagen kan ende med at blive anket til Högsta forvaltningsdomstolen.

Politiets beslutning om at forbyde koranafbrændinger blev truffet, efter at en kulturforening søgte om tilladelse til afbrænding af en koran i den svenske hovedstad, Stockholm, i begyndelsen af februar.

Ansøgningen kom, efter at den dansk-svenske aktivist Rasmus Paludan i januar havde brændt Koranen af foran Tyrkiets ambassade i Stockholm.

Episoden udløste vrede i Tyrkiet og flere andre lande og forværrede et i forvejen anspændt forhold mellem Tyrkiet og Sverige.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere