AVIZ

Sunak lover milliarder til fransk indsats mod migrantbåde

FRANCE-BRITAIN-POLITICS-DIPLOMACY-SUMMIT
FRANCE-BRITAIN-POLITICS-DIPLOMACY-SUMMIT (Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix)

Beløbet svarer til lidt over fire milliarder kroner og er mere end en fordobling på det nuværende britiske bidrag på omkring 64 millioner pund årligt. Det skriver BBC.

Det øgede bidrag skal bruges til at styrke politi, teknologi og patruljeringen i farvandet mellem de to lande.

Det siger den britiske premierminister, Rishi Sunak, på et pressemøde med den franske præsident, Emmanuel Macron.

– Vi skal ikke håndtere dette problem. Vi skal knuse det, siger han.

– I dag er vi gået længere end nogensinde før for at stoppe denne afskyelige handel med menneskeliv. Ved at arbejde sammen vil Storbritannien og Frankrig sikre, at ingen kan udnytte vores systemer uden at blive straffet.

Sidste år ankom over 45.000 migranter i både til kysterne i det sydlige England.

Sunak har gjort det til en af sine topprioriteter at stoppe disse både.

Han og Macron mødtes fredag i Elysée-palæet i Paris til det første engelsk-franske topmøde i fem år.

Et af elementerne i den milliardpakke, der nu er aftalt, er, at briterne er med til at finansiere et center i Frankrig, hvor migranter kan tilbageholdes.

Sunak siger ifølge BBC, at der vil blive sat yderligere 500 politifolk ind for at patruljere langs de franske kyster.

Droner og anden teknologi skal være med til at opdage migrantbåde, inden de sejler ud med kurs mod Storbritannien.

Desuden vil de to lande sende politifolk til nogle af de lande, der ligger langs de ruter, som migranterne typisk sendes ud på af menneskesmuglere.

Frankrig øger også selv finansieringen af kystbevogtningen markant.

Samtidig understreger Macron, at der ikke kan laves en bilateral aftale mellem de to lande om, at Frankrig skal tage de migranter tilbage, som forsøger at krydse Den Engelske Kanal, men bliver stoppet.

Det er et EU-spørgsmål, siger den franske præsident ifølge BBC.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere